Rådgivning hos Begavet med Glæde
Har du brug for sparring om høj begavelse?
Som forælder til et højt begavet barn kan hverdagen nogle gange byde på særlige udfordringer: Måske har du spørgsmål om dit barns udvikling, skolegang eller trivsel? Måske er du i tvivl om, om dit barn er højt begavet, og du har brug for at få screenet dit barn? Eller måske har du bare brug for at tale med nogle, der forstår din situation?
Rådgivning for forældre
Vi tilbyder gratis, anonyme og fortrolige rådgivningssamtaler, hvor vi sammen kan drøfte de udfordringer eller spørgsmål, du måtte have. Vores rådgivere har stor erfaring med høj begavelse og kan give dig konkrete værktøjer og strategier til at støtte dit barn bedst muligt.
I rådgivningen kan vi blandt andet tale om:
- Hverdagsudfordringer
- Skole
- Dagtilbud
- Dialog med PPR
- Trivsel og udvikling
Book en tid i formularen nedenfor og vi vil ringe dig op. En samtale tager typisk op til en time.
Vores rådgivning
Vores rådgivere er frivillige voksne, der selv er forældre til højtbegavede børn og som har faglig relevant viden og stor erfaring med høj begavelse.
Vi tilbyder sparring og rådgivning - uden omkostninger og med fuld anonymitet.
Godt at vide
Vi ringer fra hemmeligt nummer.
Vi prøver at ringe så tæt på det bookede tidspunkt som muligt. Samtalernes længde kan dog variere meget, så vær forberedt på, at vi kan ringe op til en time før eller efter det bookede tidspunkt. Normalt +/- 30 minutter.