Engineer the future
5. september 2025
Engineer the future
5. september 2025

GiftedDK

Facebookgruppe om høj begavelse med særligt fokus på højtbegavede børn og unge.

En aktiv Facebookgruppe, der samler forældre, fagfolk og andre med interesse i høj begavelse. Gruppen fungerer som et trygt og konstruktivt forum, hvor medlemmerne deler erfaringer, viden og hverdagsoplevelser omkring højtbegavede børn og unge.

Gruppens fokus spænder bredt - fra konkrete udfordringer i institutioner og uddannelsessystemet til generel trivsel og de særlige glæder, der følger med høj begavelse. For fagfolk er gruppen en unik mulighed for at få indblik i familiernes perspektiv og dele erfaringer med andre professionelle om identificering, differentiering og støtte til højtbegavede børn.

Der er også plads til mere uformelle samtaler og hverdagsdeling, som er med til at styrke fællesskabet. Den tværfaglige dialog mellem forældre, lærere, pædagoger, psykologer og andre faggrupper skaber værdifuld erfaringsudveksling og gensidig forståelse.

Medlemmerne deler løbende anbefalinger af fagpersoner, skoletilbud og andre relevante ressourcer. For at sikre kvaliteten modereres gruppen aktivt, og kommercielle opslag eller tilbud uden dokumenteret faglighed tillades ikke.

Dette forum er særligt værdifuldt for både forældre og fagfolk, der søger sparring, videndeling og erfaringsudveksling omkring højtbegavede børn og unge.

Gruppen er Privat, så uvedkommende ikke kan se, hvem der er medlemmer.

Gruppen administrereres af Begavet med Glæde.